Få flere kunder i butikken

Har du overvejet, hvordan du kan øge din omsætning og tiltrække flere kunder til butikken? Her får du nogle tips til, hvordan du med få tricks kan booste dit salg.

Tekst: Sofia Löf Foto: AdobeStock.com

Hvordan ser butiksvinduet ud?
Butikkens vindue er dit ansigt udadtil og giver kunden det første indtryk af virksomheden. Det er derfor vigtigt, at du lægger ekstra vægt på at planlægge skiltningen for at lokke kunderne ind. Er din butik moderne – med store åbne arealer – skal du satse på store butiksskilte med masser af luft og få detaljer. Har du indrettet din butik i romantisk vintage-stil, kan du lade detaljer som tørrede rosenbuketter, tynde draperier og hvidmalede møbler være en del af dekorationen. Andre elementer, der kan skabe yderligere blikfang, er at lade vinduesdisplayet følge et tema, bruge levende billeder eller hyre ’levende’ modeller ved specielle arrangementer.

Hvornår har du åbent?
En måde at få flere kunder til butikken kan handle om noget så enkelt som åbningstiderne. Har du ligesom mange andre butikker åbent fra 10-18 på hverdage? Måske bør du overveje, om der er åbningstider, der matcher dine kunders behov bedre. Mange har kontor-arbejdstider og kan derfor have svært ved at nå frem til butikken, inden du lukker. Hvis du i stedet har åbent fra 12-20, kan det være en betydningsfuld faktor for, om du får flere besøg i butikken uden at behøve forlænge antallet af åbningstider.

Tilbyder du noget ekstra?
Når du konkurrerer med mange andre, gælder det om at stikke ud og få kunden til at lægge mærke til lige netop din butik. En måde at lokke flere kunder til er at satse på events og hyggeaftener. Ved den slags lejligheder kan du have aften- eller weekendåbent, byde på bobler og måske friste med et specielt tilbud som f.eks. rabat til alle, der vælger at købe noget under arrangementet. Det kan dels være events, der er åbne for alle, og som du annoncerer i lokalpressen og på de sociale medier. Det kan også være V.I.P. events til specielt indbudte gæster. Her kan du invitere f.eks. brudepar, der allerede har været i kontakt med din butik, hvor der er mulighed for mersalg i form af herretøj, undertøj, sko eller andet tilbehør. Det er kun fantasien, der sætter grænser….

Hvordan ser din markedsføring ud?
At beskrive hvordan god markedsføring skal se ud, kræver næsten en hel artikelserie, men der findes nogle vigtige faktorer, som stadig er vigtige at nævne i denne sammenhæng. Begynd med at specificere en klar målgruppe. Er kommende brudepar ikke min målgruppe, spørger du? Naturligvis, men det er ikke nok at stoppe der. Overvej, hvad målgruppen har behov for, hvor findes de rent geografisk, og hvilke mediekanaler kan de nås gennem. Jo tydeligere du bliver i din målgruppebeskrivelse, jo lettere er det at lave markedsføring, der tiltaler målgruppen og gør, at de gerne vil besøge din butik. Vov gerne at tænke nyt og skille dig ud!

Young bride with wedding assistant making final touch on wedding

No Comments Yet

Comments are closed

Bridal Magazine Group SE
Björbäcksvägen 9, 451 55 Uddevalla Tel: 0522-68 11 90 Fax: 0522-68 11 99 info@bridalmagazinegroup.com

Bridal Magazine Group SE 2013 (c) All rights reserved. Org.nr: SE 5171000119

Follow us