Linzi Jay

Linzi Jay blev etableret i 1995 og leverer i dag brudeudstyr til nogle af de flotteste, uafhængige butikker i Storbritannien og Europa. Mærkets succes baserer sig på godt design kombineret med eksemplarisk og pålidelig kundeservice.

Med enorm viden om de markeder, de er i, har Linzi Jay i mere end 20 år tilbudt kunder det nytænkende i moderne og innovativt design kombineret med kontinuerlig elegance, men alligevel i form af traditionelle produkter.

Støttet af sit netværk af pålidelige og nøje udvalgte forhandlere, som alle er specialister på deres felt, kan Linzi Jay tilbyde følgende:

 

Brudetilbehør

Brudetilbehør-kollektionen består af nydelige smykker, alle udvalgt efter deres stil og kvalitet. Hvert smykke er håndplukket af et team med mere end 20 års erfaring for at skabe akkurat den rette balance mellem tidløs elegance og progressiv mode.

Til de mere traditionelle brude tilbyder vi en kollektion med klassiske perle- og diamant-hårsmykker, kamme til håret, hårnåle og smykker sammen med virkelig smukke og delikate brudeslør af varierende længde. Til de brude, der søger noget lidt mere moderne, er statement-kranse og hår-draperinger i moderne roséguld og pudderrosa nuancer sammen med rustikke blomsterkroner perfekte til Instagram-inspirerede udendørsbryllupper.

Vintage-elskende brude kan tilføje deres look lidt ekstra glamour ved at benytte kamme i rhodium-sølv og udsmykkede bælter. Helt nyt for 2018 er introduktionen af en kollektion med blomsterhårspænder og ranker, som passer perfekt til brude og brudepiger. Sættene består af smukke hårranker med aftagelige bånd i enderne og tre lækre blomsterspænder i emalje.

Med guldfarver på vej ind igen elsker vi smykker med et hint af guld og bløde nuancer inklusive vores nye pudderfarvede fløjlsbælter med glimtende diamanter.

LENT1-LA957_007

Brudepiger/forlovere

Brudepige-kollektionen tilbyder et bredt spektrum af stilarter tilpasset forskellige bryllupsfest-temaer. Fra klassiske V-neck-kjoler til one shoulder-stile og kjoler med lange ærmer. Ved siden af klassiske chiffon-kjoler har Linzi Jay et mix og match-design. Dette gør, at en almindelig lang chiffonkjole med spaghettistropper som basiskjole kan kombineres med et udvalg af fire forskellige blondetoppe; perfekt til et brudefølge i alle former og størrelser.

For modebevidste brude har vi et nydeligt, todelt sæt, som består af en smuk blondetop og et fodlangt tylskørt med lommer; et must til det moderne brudepige-look. Lommer er også tilgængelige i et udvalg af vores standard brudepige/forlover kollektion.

Til de brude, der elsker paillettrenden, har vi også modeller at shine i, inklusiv en smuk, ny model med paillettop og chiffonskørt.

En multi-wrap brudepige/forlover-kjole er netop introduceret og er en perfekt måde at vise brudefølgets forskellige stilarter. Denne kjole kan bæres på ti forskellige måder, så det er virkelig den ideelle kjole til at sikre sig, at alle i brudefølget kan føle sig fantastiske, selvsikre og stråle på den store dag.

Hele kollektionen vil blive vist på Nordic Bridal Show i Malmø den 16.-17. juni.

Se mere på www.linzijay.co.uk

 

EK406 & EN406EK400 & EN400

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

No Comments Yet

Comments are closed

Bridal Magazine Group SE
Björbäcksvägen 9, 451 55 Uddevalla Tel: 0522-68 11 90 Fax: 0522-68 11 99 info@bridalmagazinegroup.com

Bridal Magazine Group SE 2013 (c) All rights reserved. Org.nr: SE 5171000119

Follow us