10 sikre måder at lykkes med din brudebutik

Der ligger meget arbejde og mange faktorer spiller ind, når man skal drive en succesfuld brudebutik. I denne artikel giver vi tips om nogle sikre måder, hvorpå det kan lykkes!

Sæt et prisniveau

Forsøg ikke at tilbyde alt til alle mennesker. Det er umuligt og desuden virkelig anstrengende! Fokuser i stedet på din nøglekunde; hvem er han eller hun? Hvilket prisniveau ligger han/hun på? Når du har klarlagt dette kan du begynde at arbejde med varemærker, der matcher din nøglekunde. På den måde får du en tydelig profil på din butik og det bliver lettere for kunderne at finde dig. Desuden vil arbejdet og alle indkøb gå meget smidigere når du ved, hvad du skal gå ud fra.

Hav styr på dit budget

Ved at have et tydeligt budget og følge det strengt, kommer du langt. Sørg for at have samples i din butik som du ved, kommer til at sælge godt. Hvis du misser en trend eller en bestseller kan du sandsynligvis supplere med den efterhånden og hvis en særlig kjole ikke sælger, så få den hurtigt returneret så du kan bruge pengene på en kjole der sælger i stedet. På denne måde holder du både budgettet og har styr på dit lager.

Oprethold et godt lagerniveau

Mængden af kjoler på dit lager kan nemt nå et helt urimeligt niveau. Forsøg at holde antallet af samples i din butik til 45-75 stk. Niveauet varierer afhængig af hvornår du får leveringer af kjoler og sæson. At kontrollere dit lagerniveau og holde det i skak er en af de største faktorer for succes.

Hav tilstrækkeligt personale

Servicen i en eksklusiv butik er nøglen til succes. Og for at kunne levere god service skal du have tilstrækkeligt (og godt) personale. Det er en omkostning, absolut. Men tænk på at har du tilstrækkeligt personale, som ikke stresser mellem forskellige kunder samtidigt, skaber du et harmonisk miljø i din butik. Og et sådant miljø og service gør at det gode rygte spredes hurtigt!

Håndter din booking kalender fornuftigt

Sørg for at der er en struktur i din booking kalender og bookede tider for kommende brude. Ved at bede kunderne om at booke tid sikrer du (oftest) en seriøs kunde og kan på en overskuelig måde planlægge dagen.

Velplejet og renlighed

At være opmærksom på detaljer er alfa og omega for succes. Sørg for at din butik er velplejet og ren, hele tiden (man ved aldrig hvornår næste kunde dukker op). Gør en vane ud af altid at hænge klæderne tilbage på bøjlerne efter prøvning og sørg for ikke at have for mange kjoler fremme så det bliver et rodet indtryk. Tag frem efter behov i stedet.

Kunden kommer først

Når du starter din virksomhed, så hav kunden i fokus og giv denne en oplevelse ved at besøge dig. I en salgsvirksomhed bør kunden altid komme først, ingen spørgsmål er for dumme og kunden bør få sine største ønsker opfyldt.

Lyt til kunderne

For at kunne finde den rette kjole til din kunde så stil spørgsmål til hende. Lær hende og hendes behov at kende og gå ud fra dette når du præsenterer kjolerne. På den måde føler kunden sig tilgodeset og har har lettere ved at finde en kjole, der passer til hende.

Husk kundens navn og øvrige information

Et godt tip for at få en tættere relation til dine kunder er at notere hendes navn og detaljer ang. hendes kommende bryllup. På den måde kan du følge op med spørgsmål næste gang I ses. For eksempel; “Hvordan gik det med bryllupskagen – kunne I få en i guld som I ønskede?” Ved at følge op på sådan en detalje skabes et professionelt og betænksomt indtryk som vil føre til gode anbefalinger fra kunden. Husk; alle vil gerne ses!

Bogfør salgsstatistik

En god motivationsfaktor er at føre data over salgsstatistik. Få bogført (i eksempelvis Excel) efter hver arbejdsdag, hvordan dagens omsætning har været. På den måde er det enkelt for dig at følge op og vurdere, hvornår salget gik godt og mindre godt.